Amelanchier alnifolia

Kategori:

Ellebladet bærmispel kan nå en højde på 3 meter og en bredde på 4 meter. Den formerer sig ved rodskud, og er nøjsom og hårdfør. Den vokser fint på god jord, men trives på både tørre og våde lokaliteter. Den danner et tæt hegn af oprette grene. Blomsten er hvid med et varmt skær, i modsætning til Amelanchier spicata/aksbærmispel, der er lidt kold og uklar i sin hvide blomsterfarve. Busken kan stå i fuld sol for optimal blomstring, men trives også i delvis skygge.

Frugten er sortrød, saftig, sød og smager ganske godt. I Nordamerika, hvor den er hjemmehørende, anvendes frugten i de berømte “American pies”.

Ellebladet bærmispel minder på mange måder om aksbærmispel, men har på de fleste sammenligningspunkter nogle små fortrin.

 

 

Slægt

Bærmispel