Abies nordmanniana, Langesø F668

Kategori:

Abies nordmanniana, Langesø F668, er udvalgt og kåret til produktion af juletræer og pyntegrønt. Bevoksningen Mørkemose/Blæsbjerg, afd. 88. 92 er på 0,5 ha og blev anlagt i 1937 med udgangsmateriale fra Langesø F 59, hvis oprindelse formodentlig er Borshomi i Georgien.

Forsøget fra 1994, afsluttet i 2001, viser, at Langesø F 668 i udspringstidspunkt, højdevækst, skudform og tæthed ligger på linie med Borjomi-proveniensen, der indgik i forsøget og lidt lavere i ON-udbytte end både Borjomi og forsøgets Ambrolauri proveniens.

Levinsen markedsfører F 668, som vi mener godt kunne fortjene en lidt større plads i produktionen af juletræer end tilfældet er i dag. Det vil vi arbejde for, at den får.

Slægt

Ædelgran