Cornus alba

Kategori:

Cornus alba, Glostrup L 210, er udpeget til læplantning. Beplantningen af Hvid kornel på Skovsletten i Glostrup er af ukendt oprindelse, men med et sundt og ensartet formpræg.

Hvid kornel bliver op til 3-4 m. Arten er typisk bestandsdannende, idet grenene er rodslående. Den danner et tæt lægivende krat, der også giver fint dække til vildtet. Arten er robust og kan klare sig på mager jord.

Hvid kornel har helrandede blade med kileformet grund, som er blågrønne på undersiden. Den blomstrer med fine gulhvide 4-tallige blomster i en halvskærm. Hvide bærklaser findes fra august, og den sætter efterårsløv i flotte mørkerøde nuancer og fremstår med purpurrøde grene om vinteren.

Slægt

Kornel