Fagus sylvatica, Sihlwald

Kategori:

Fagus sylvatica, Sihlwald, er en bynær skov syd-vest for Zürich i Schweiz. Skoven er yderst imponerende og vækstkraften afspejles i skovbilledet hvor søjlebøgene har en overhøjde på 50 meter, kun overgået af asken, der når ca. 5 meter højere op. Fagus sylvatica fra Sihlwald anses for at være det bedste genetiske materiale til dyrkning af Bøg i Danmark. I danske feltforsøg har den nemlig vist sig alle andre provenienser overlegen mht. sundhed, tilvækst og stammerethed.

Sihlwald skoven er drevet som naturskov, hvor massiv undervækst af bla. bøg, ask og ær har overtaget underskoven. Dette begrænser mulighederne for indsamling af bøgeolden i skoven på traditionel vis med indsamling på net.  Mængderne der er mulige at samle er dog meget begrænset pga. den kraftige opvækst. Der udlægges derfor net i lysbrønde og langs hovedvejen igennem skoven. Levinsen & Abies har eksklusiv ret til indsamling af bøgeolden i skoven.

Slægt

Bøg