Jeg er i dag vendt tilbage efter 3 ugers kogleindsamling i Georgien. Som allerede tidligere meddelt ville indsamlingen i år blive begrænset både med hensyn til antal afdelinger og områder og med hensyn til de mængder, vi kunne forvente. Det viste vores kontrol under høsten i 2010 af de ansatte kogleknopper i de forskellige høstområder. Det kom til at slå til, men der blev nogle mindre ændringer omkring et par af vore indsamlingsområder i forhold til det forventede. Dertil var indsamlingerne samlet set mere besværlige i år end normalt på grund af periodevis dårligt vejr og dermed følgende stop i indsamlingerne og stærkt forøgede problemer med at komme frem på skovvejene selv med godt grej.
Som et planlægningsbesøg senest i august havde fastslået, så var høstmulighederne i Ambrolauri / tlugi meget begrænsede, medens der var ganske god koglesætning i Ambrolauri / nikortsminda og i Borjomi / tadzrici – i Tadzrici endda en rigtig flot sætning med, især i vores Afdeling 28, mange store og veludviklede kogler. Med mindre koglemængde vil flere kogler være ’offer’ for insketangreb. Det betyder ikke noget for andre eller for andet end det udbytte, vi kan forvente pr. kg. kogler. Dette problem var dog i år ikke meget større end i 2010-høsten. Og den flotte koglesætning i Borjomi / tadzrici betød, at dette problem her var ganske beskedent og tæt på det, vi ser i større høstår.
Konkret lander vores indsamling i år et sted mellem 60 og 70 tons kogler i alt. Det var det mål, vi havde sat os efter den vurdering af mulighederne, vi endte med under den afsluttende planlægning af høsten i august. Det er derfor tilfredsstillende. Og sammen med den lageropbygning, vi foretog i 2010 med de dårlige høstudsigter for 2011 in mente, er vi i stand til at sikre vore kunder forsyninger på normalt niveau.
Omkring 10% af indsamlingen kommer fra Ambrolauri / tlugi, hvor vi bl.a. fik en pæn lille indsamling i Afdeling 17. Det var faktisk en positiv overraskelse, der kom som følge af det gode samarbejde med den gruppe plukkere, der normalt arbejder for os i denne afdeling. Vi havde selvfølgelig set, der var kogler i afdelingen, men vores vurdering var, at det var for lidt til at iværksætte en indsamling. Gruppen gjorde imidlertid selv nærmere undersøgelser i afdelingen og mente, at der i dele af afdelingen var grundlag for høst. Vi kiggede sammen på det igen, og de fik grønt lys til at gå i gang og lykkedes godt med det. Til gengæld var resultatet i Afdeling 2, som vi havde vurderet til at have en koglesætning, der gav basis for høst, betydeligt mindre, end vi havde regnet med.
Den resterende del af høsten fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem Ambrolauri / nikortsminda og Borjomi / tadzrici. Det er begge velkendte provenienser. Borjomi / tadzrici viste sig som den bedste Borjomi-proveniens i ’Frost Frø Serien’, og Ambrolauri / nikortsminda kom bedst ud af sammenligningen med andre sikre georgiske provenienser i form af udmærkede ON-træer, der sidste sommer blev lavet på Clausholm. At der i begge tilfælde er tale om endog meget tiltalende materiale vidner den opvækst om, man kan se i begge områder. Vi lægger helt aktuelle billeder af dette materiale ud på vores hjemmeside snarest.
Endelig har jeg brugt megen tid på at få et overblik over udsigterne for 2012-høsten. Et første tjek i august viste meget svingende udsigter over afdelingerne men generelt et meget lavt antal kogleknopper og ringe hanblomst-sætning. En meget omfattende og systematisk gennemgang her i løbet af høsten af vore indsamlingsområder i både Ambrolauri / tlugi og Ambrolauri / nikortsminda bekræftede spredningen, men viste også, at den første vurdering fra august samlet set var for pessimistisk. Der bliver ikke nogen stor høst, men der bliver en større høst end her i 2011, og, hvis vinter og forårsfrost ikke griber fortyrrende ind, så også en tilstrækkelig høst.
Med venlig hilsen
Børge Klemmensen
PS – I den første høstuge gennemførte vi et træningsprogram for vore plukkere i både Ambrolauri og i Borjomi. Det var endnu et skridt i den, må vi se i øjnene, noget lange proces en 100% brug af moderne sikkerhedsudstyr ved koglehøsten vil være. Skepsis – eller endog modstand – mod brug af sikkerhedsudstyr og de arbejdsprocedurer, der følger med, er velkendt også på vore breddegrader, så det kan ikke overraske.
Vi havde en dansk underviser i sikkerhedsudstyr og i brugen af udstyret med hele ugen, og han havde en erfaren georgisk kollega med hele vejen for at sikre en ’oversættelse’, der var mere og andet end blot oversættelse. Sammen med vores egen Mikkel Nielsen arbejdede de hele ugen med – og sammen med – grupperne i plukningen, så der kom den tættest mulig forbindelse mellem teori og praksis over et længere forløb. Jeg kunne tydelig mærke virkningen hos især de lidt yngre plukkere. Det var nemmere at komme igennem med kravene om sikkerhed i uge 2 end det var sidst.