Jeg sidder i Tlugi og ser ud på regnvejret. Det har regnet uafbrudt i 48 timer, og som plukkerne, der har etableret sig i lejre ude i afdelingerne, klar til at gå i gang med arbejdet, spejder jeg efter et hul i skyerne. Vejret har været meget fugtigt og køligt hele sommeren, og tendensen fortsætter.
Den sene indsamlingsstart – grundet den stærkt forsinkede auktion – og det fortsatte dårlige vejr er en skidt cocktail for høsten af de kogler, som vi nu har fået licens til at hente ned. Specielt Borjomi, hvor vi har haft let nattefrost i nu to nætter, hvilket kan få koglerne til at falde fra hinanden, giver anledning til bekymring. Der er dog bedring i vejret i vente, så det sætter vi vores lid til.
Børge Klemmensen, p.t. Ambrolauri/Tlugi