Det var ventet, at der ville være en lille høst i Ambrolauri og Borjomi i år. Virkeligheden har imidlertid i nogen grad overtrumfet selv denne beskedne forventning, – der er ikke blevet meget til overs at høste i de laveste dele af samtlige afdelinger. Vi er for den største del oppe i 1400 – 1600 m.o.h.. Her er der mange steder en ganske fornuftig koglesætning – og bestøvning er overalt lykkedes over forventning. Koglerne er godt fyldt med fuldt udviklede frø. Vi kan derfor forvente et middel til lidt mere end middel udbytte ved klængningen.
I Borjomi har senfrosten taget koglerne i Borjomi / Tadzrici skovpart. Vor afdeling ligger, som alle afdelinger i Tadzrici højt, og en sen frost deroppe har gjort det af med den koglesætning, der faktisk ER der.
Machartskali er det andet indsamlingsområde i Borjomi Skovdistrikt, og her er der en – meget begrænset – koglesætning. Vi er selvfølgelig på pletten og høster det, der er. Også her er befrugtningen lykkedes godt, så vi forventer et ganske godt udbytte, men mængden bliver totalt set begrænset med den lave koglesætning i området
I Ambrolauri er der kogler i både Ambrolauri / Tlugi og i Ambrolauri / Nikortsminda. Vi får en efter omstændighederne pæn mængde ned fra vore afdelinger i vore sædvanlige afdelingsvise indsamlinger, men der er forskel på ydelsen mellem afdelingerne. Udslaggivende er i år, hvor langt op afdelingen strækker sig, vel at mærke med en samtidig betydende nordmann bestand. Vi har derfor ganske gode resultater for Afd. 14, Afd. 17 og Afd. 27, medens der er et tydeligt lavere udbytte i resten. Vi henter samtidig Ambrolauri / Tlugi kogler i de afdelinger, der støder til vore afdelinger opadtil. Det er godt fyldte kogler af meget fin kvalitet, og vi sikrer herved en kvalitativt attraktiv forsyning til vore kunder selv i et svagt kogleår som dette. Vores konstante tilstedeværelse overalt, hvor vore plukkere opererer, giver os samme fuldstændige kontrol med indsamlingen, som vi plejer at have, og vi kan derfor stå inde for både oprindelse og dermed den genetiske kvalitet også af vores 2012-Ambrolauri / tlugi proveniens.
Vi har i år set en rigtig spændende og positiv udviklling omkring opbakningen fra vore plukkere til den indsats for øget sikkerhed for klatrerne, der henter koglerne ned, vi har satset meget på og investeret meget i de senere år. Vi har i år haft Thomas Kunø Christensen med som instruktør i korrekt og effektiv anvendelse af det klatreudstyr, vi forlanger alle kogleplukkere bruger. Thomas er gået rundt fra Brigade / Gruppe til Gruppe og gået ind i arbejdet med dem, der hvor de selv er i gang, gået med dem op i højderne for at kunne vise rigtig teknik og sikker anvendelse af udstyret, bl.a. lange liner og sikker overgang fra træ til træ.
Det er vigtigt at erkende, at der er en – helt forståelig – usikkerhed, der i blandt også har karakter af angst, overfor det at hænge ’mellem himmel og jord’ i et bælte og en line, hvor den enkelte plukker hidtil har været vant til at have godt fat i træet med hænder og fødder med den sikkerhed og direkte føling med situationen, det giver. Den overgang kræver ro omkring indøvelsen og tilvænning. Men medens vi så sent som sidste år mødte vi en hel del modstand mod selv grundkravet om at bære og bruge en klatresele / et sikkerhedsbælte, så var den modstand om ikke væk så dog markant mindre i år.
En meget høj andel af vore plukkere bruger i år faktisk selen konsekvent. Og selv arbejdet med de lange liner til både forbedret sikring øverst oppe under plukningen og – navnlig – til en meget sikker og hurtig nedfiring fra træet efter endt arbejde er blevet taget op og anvendt af flere plukkere i træer, hvor det er relevant. Samlet har arbejdet med sikkerheden været en meget positiv oplevelse i år. Vi er her i gang med en proces, der kommer til at tage tid før vi har alle med til det hele. Men erfaringerne i år lover godt for fortsættelsen.