Generelt
Det er ikke noget prangende høstår for de ’store’ skovtræsfrø. Det gælder i særdeleshed for bøg, hvor der ikke er høst i Danmark i år – men her har vi et godt lager af hjemlige provenienser. Egehøsten bliver med al sandsynlighed også mager fordi de afsatte agern udvikler sig relativt langsomt. I Nordmannsgran er der er en vis høst, medens der ikke er høst i Nobilis. Lad os ’zoome’ ind og se lidt nærmere på situationen både herhjemme og på de vigtigste udenlandske provenienser.
Nordmannsgran
I Georgien er der høst både i Ambrolauri/Tlugi og Amborlauri/Nikortsminda. I Borjomi er der høst i skovparten Machartskali, medens forårsfrosten ser ud til at have gjort det af med koglerne i Borjomi/tadzrici, der jo ligger ret højt. Vi var gennem alle vore afdelinger i Ambrolauri/tlugi i forbindelse med høsten 2011, og antallet af ansatte kogleknopper var svingende. Vi var i år igennem igen i 2 omgange i juni og endnu engang sidst i juli. Alle undersøgelserne viser, at der ikke er meget i de nederste dele af skoven fra 1150 op til 1250-1300m, medens det for de fleste afdelinger ser noget bedre ud fra 1300 og op til 1450m. Det er der ikke noget problem i – måske faktisk tværtimod. Den gamle visdom var jo, at det var afgørende at holde sig til de lavest mulige bestande for at undgå for tidligt udspring og dermed øget risiko for forårsfrost. Proveniensforsøget ’Frost Frø-serien’ afkræftede denne tese. Der er ikke målbar forskel på udspringstidspunktet for træer, der er dyrket på frø, høstet i 1150m og i 1600 m, – ja, for Borjomi var der til forsøget høstet i prøveflader i 1850m og stadig ingen målbar forskel for udspring.
Samlet er det ikke noget prangende år, hverken i Ambrolauri (Tlugi og Nikortsminda) eller i Borjomi (Machartskali), men der ER kogler i både høstbar og god kvalitet i alle vore afdelinger. Vi regner derfor med at komme hjem med det frø, vore kundekreds har brug for. ’Små’ høstår betyder typisk større problemer med insektangreb, hvilket reducerer udbyttet, ligesom et lille år ikke er noget godt udgangspunkt for lagring af frø. Efter vores vurdering er det ikke et så beskedent høstår, at der er grund til at være bekymret for frøets vitalitet og tekniske ydeevne, hvis det såes i foråret 2013. Lagringspotentialet må vi vente med at sige noget om til, vi har frøet hjemme, men vi satser ikke på lagring af 2012-frø fra Georgien. Levinsen & Abies Bøllemosevej 9-11 3550 Slangerup Tlf.: 48 18 75 27 mail@treeseed.com
Rusland
Her drejer det sig for os om provenienserne Apsheronsk/mezmai og Apsheronsk/guamka. De 2 skovparter er naboer og i øvrigt nu administrativt lagt sammen under navnet Apsheronsk/guamka. Træerne står jo stadig hvor de hele tiden har stået, så vi fortsætter med at høste dem separat. Høstudsigterne er ligesom i Georgien ikke prangende, men koglesætningen er stor nok til at kunne give en fornuftig høst. Vores Apsheronsk provenienser har sent udspring og har klaret sig endda særdeles godt gennem de senere års strenge vintre. Det samme viste sig ved de forårsfrostskader, der i 2011 især ramte planteskolerne. Vi understreger, at skal være vore Apsheronsk-provenienser, for det er det eneste frø fra Apsheronsk, der samles ind under fuld kontrol og med samme system, som vi anvender for vore indsamlinger i Georgien
Danmark
Herhjemme er der en rigtig god koglesætning i frøbevoksningen Langesø F 668, som vi glæder os til at kunne tilbyde. Den har i nogen år stået i skyggen af den udvikling, der er sket omkring statens frøbevoksninger. Den har ikke desto mindre i tidligere forsøg vist ganske udmærkede resultater, særligt på højt juletræsudbytte og sent / middel udspring og en ikke for kraftig vækst. Frøbevoksningen Berritzgård F 665 har også en rigtig god koglesætning i år. Det er Ambrolauri-afkom, baseret på direkte import. Den er let forbedret i forhold til udgangsmaterialet gennem tyndinger med stadig fokus på at bevare de bedste typer, hvor der særlig er lagt vægt på sent udspring, grenfylde, antal internodiegrene og antal grene i kransen, se også Frøkildebeskrivelse A-18. Der er forsøg, der bekræfter disse egenskaber for Berritzgaard F 665.
I statens frøbevoksninger på især ’Tversted’-materialet (Frøkildebeskrivelse A10), men også Boller F 20, der begge antages at være af Borjomi oprindelse, vil der være høst i år (Silkeborg Nordskov (A66), Skelhusmarken (A 79), medens der er en mindre høst i Ambrolauri-materialet (Saltbjerg og deraf afledte frøbevoskninger). Mængderne er indtil videre usikre, men der forventes en ikke ubetydelig høst.